Wallpapers
Hæng et stort stykke papir op på væggen og tegn skabelonen af. Du kan også projicere skabelonen op på papiret via PowerPoint-udgaven. Sådan sender du et professionel signal til dine mødedeltagere, også selv om du ikke synes, at du kan lave et landskab med frihåndstegning. Har du ikke papir i så stor størrelse, så brug flere flipoverark. Skriv input undervejs i mødet direkte på wallpaperet, eller brug post-it.
Wallpaper 1
Side 147 i bogen (6. udgave, september 2023)
Tegn skabelonen af – evt. ved at projicere PowerPoint-udgaven op på papiret. Brug gerne flere flipoverark. Skriv f.eks. faldgruber i kløften, og hvordan I imødegår faldgruberne på broerne/pilene over kløften. Skriv løsninger i trækronerne. Du kan eventuelt tegne flere træer.
Wallpaper 2
Side 148 i bogen (6. udgave, september 2023)
Denne skabelon en god måde at starte et møde/workshop på – specielt hvis der er et ”tungt” emne på programmet. Mødet startes med at klarlægge, hvilket udbytte der skal opnås. Desuden er der plads til at beskrive formål og dagsorden for mødet, samt hvilke roller deltagerne indtager under mødet . Under ”regler” beskriver gruppen de adfærdsregler, der skal gælde for mødet. Til sidst noteres næste skridt. Denne skabelon er god til at sætte mødet på det rette spor fra starten og dermed spare tid og skabe større effekt.
I kan skrive direkte på wallpaperet eller bruge post-it.
Wallpaper 10
Side 150 i bogen (6. udgave, september 2023).
ISkabelonen er velegnet ved et møde/workshop, hvor deltagerne skal hæve sig op i helikopteren og diskutere, hvordan der kan skabes forbedringer inden for et givent problemområde.
I feltet ”Dagsorden” noterer gruppen en køreplan for mødet med tidsangivelser. I feltet ”Vores resurser” noterer gruppen de resurser, der i dag er til rådighed inden for området. Det kan for eksempel være medarbejdere, der har nogle særlige relevante kompetencer. I feltet ”Hvor er vi i dag?” beskriver gruppen kort situationen som den er lige nu – med særlig fokus på de områder, der bør forbedres. I feltet ”Hvor vil vi hen?” beskriver gruppen kort og konkret målene – altså hvordan vil vi gerne være/agere i fremtiden. I feltet ”Hvad skal der til?” beskrives konkret, hvilke handlinger der skal igangsættes for at nå hen, hvor vi gerne vil være.